Serviceloven § 32

Uddrag af serviceloven

Særlig støtte til børn og unge

Formål

§ 32. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Stk. 2. Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.

Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.

Analyse af problemstilling

Ud fra min blog og praksisfortælling, kan jeg konkludere, at kasper har et spise problem, pga. hans hjerneskade. Kasper formår ikke at overføre viden, erfaring og forståelsen omkring det at spise. For ham er der noget kvalmende, der sætter mange grimme relationer og følelser igang, som han ikke forstår. Problemet har været der siden Kasper var 3 - 4 mdr. gammel. Formålet er at hjælpe og guide Kasper til at spise mere og varieret. Derved kan han tage på i vægt, og få mere overskud til at udvikle sig, samt få bedre livskvalitet.

En af måderne kunne være at gennemfører Grazer modellen igen, da den havde gode resultater omkring at øge Kaspers tolerence og tilvænning til maden. Gennem kommunikation med tegn til tale, konkreter og sang, kan man håbe på et gennembrud han kan forstå.

En anden måder er, at han får indopereret en sonde, som han kan tage næring gennem. Gennem sonden, får han det han har behov for. Så kan selve spisesituationen, mere bero på hygge, samvær og positiv kendskab til det - at spise. Det bliver ikke en ubehagelig oplevelse, men en hyggestund, hvor man kan forsøge sig frem med forskellige tiltag inden for smagning af maden.

En tredje måde, kunne være, at man spisetrænede med Kasper. Han kunne eks. spise med en pædagog for sig selv, inden de andre børn skulle spise. Så var der ikke så meget uro omkring ham, og han kunne måske bedre koncentere sig. Måske kunne man på længere sigt, bruge stop tegnet når han provokerer bræk reaktionen.

Problemstilling

I min problemstilling vil jeg belyse, hvordan man pædagogisk kan hjælpe Kasper:

1. til at spise, så han kan få en bedre livskvalitet.
2. hvad er formålet med spisetræningen?
3. hvordan kan vi hjælpe ham?

Mit formål er at finde nogle pædagogiske tiltag, hvorved vi kan støtte og udvikle Kasper i spisesituationen.

Mad leg

Kasper har et svært spiseproblem. Han vil helst kun have sutteflaske. Kan til nød lige spise 1/2 rugbrød med leverpostej eller en lille portion grød. Det tager rigtig lang tid at spise det, og der skal store overtalelsevner til for at han vil spise. Når han nærmer sig bord eller ser maden, får han ofte bræk fornemmelser. Han kan nogle gange slet ikke have maden i munden. Oftes må vi give op, og bare give ham sutteflasken. I perioder hvor Kasper har været syg, eller har haft en infektion, går spisningen helt i stå. Bræk fornemmelserne er der næsten hele tiden, og vi kan godt opgive at få fast føde i ham.
Kaspers kontaktperson og fysioterapeuten har lavet et mad projekt for Kasper. Det hedder " Grazer modellen" Projektet går ud på at lade Kasper røre, se, smage og gratte med maden. Det er på hans præmisser. Nogle dage blev det kun i 5 min og andre gange 25 min. Han smagte frivillig på nutella og honning. Han stak fingerne i havregryn og kastede rundt med det. Han kiggede på havre fras og smagte jordbær youghurt.
Det har gjort at Kasper kunne lære at acceptere berøringen af mad. Han har øget sin tolerance og tilvænning til madens konsistens, dog uden at der stilles krav til at han skulle spise det.
I en lang periode er det gået rigtig godt, men senest er det gået tilbage. Hvorfor ved vi ikke.

Big bang patterns

Big bang patterns, er et nyt simpelt spil, der kan styres via Touchskærm eller mus. Alle billederne i dette spil består at mere end 60 forskellige mønstre, der animeres. Mønstrene er flotte og vil tage sig godt ud på en storskærm. Glimrende til at træne årsag/virkning.

Kasper vil meget gerne spille Big bang patterns, på computeren. Så snart døren står åben ind til kontoret, prøver han at komme derind.
Når han spiller, står han ved bordet, i en speciel konstrueret "holder", der gør at han står stabilt. Han føler sig mere sikker ved at stå der, en ved bordet alene. Lige så snart spillet er igang, kan man tydeligt se at han følger bevægelserne på skærmen, og at han ved hvad han skal gøre i forhold til reglerne i spillet.
På skærmen kommer der flere forskellige billeder af f.eks. dyr. Et dyr kommer hoppende hen over skærmen, og forsvinder ud af billedet på den anden side. For at aktivere skærmen, og få flere dyr frem, skal han rører skærmen men begge hænder. Så snart dette er gjort, kommer der et nyt dyr. Han fanger det lige meddet samme.
Han kigger intens på skærmen, rører skærmen og billedet skifter.

Relationer

Det er gennem relationer, at barnet skaber konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om verdenen. På grund af relationer udvikler barnet sit private meningsunivers, sin identitet, sin evne socialt, og empati samt sine handlemønstre.

Kasper er utrolig god, til at skabe relationer til de voksne, men ikke til de andre børn. Han er lidt bange for de andre børn.
Hvis man sætter sig med ham, tager han dine hænder med det samme. Han kigger intens på dig, med sine stor brune øjne og forsøger at skabe kontakt til dig. Hvis kontakten er der, får du et lille forsigtig smil. Et smil både fra munden, men også fra øjnene. Så sidder man bare der og skaber en forbindelse, ved sang eller leg. Han vil bare have mere. Når man møder ham med motivation og annerkendelse, er der udvikling og begejstring.
Han sluger alt hvad jeg gør og siger - er lydhør, nærværende og medlevende. Jeg prøver at læse hans signaler, med positiv forventning til ham, ved at tale med ham om det jeg tror han ser, tænker og føler. Når smilet er der, tror jeg at jeg har skabt en relation. Jeg kan mærke på ham, at han er tilpas, og nyder samhørigheden.

Genkendelighed

Det er vigtiget for Kasper, at der i dagligdagen er genkendelighed. Pga. hjerneskaden skal er ikke så mange ændringer, eller uforudsete hændelser til før han mister overblikket. Derfor er det vigtigt at det ofte er de samme konkreter, det samme legetøj, og de samme sange der bliver sunget, osv. Kasper kan bliver urolig og pjevset, når han mister overblikket, og ikke kan overskue hvad et sker omkring ham. Fast personaler og folk der kender ham er også af fortrække, da det igen skaber struktur omkring ham i hverdagen.
Kasper har svært ved at forholde sig til, for meget larm og uro omkring sig. Det gør ham utryk og bange. Han har det bedst på skødet af en voksen, der kan passe på ham.