Serviceloven § 32

Uddrag af serviceloven

Særlig støtte til børn og unge

Formål

§ 32. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Stk. 2. Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.

Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.

Analyse af problemstilling

Ud fra min blog og praksisfortælling, kan jeg konkludere, at kasper har et spise problem, pga. hans hjerneskade. Kasper formår ikke at overføre viden, erfaring og forståelsen omkring det at spise. For ham er der noget kvalmende, der sætter mange grimme relationer og følelser igang, som han ikke forstår. Problemet har været der siden Kasper var 3 - 4 mdr. gammel. Formålet er at hjælpe og guide Kasper til at spise mere og varieret. Derved kan han tage på i vægt, og få mere overskud til at udvikle sig, samt få bedre livskvalitet.

En af måderne kunne være at gennemfører Grazer modellen igen, da den havde gode resultater omkring at øge Kaspers tolerence og tilvænning til maden. Gennem kommunikation med tegn til tale, konkreter og sang, kan man håbe på et gennembrud han kan forstå.

En anden måder er, at han får indopereret en sonde, som han kan tage næring gennem. Gennem sonden, får han det han har behov for. Så kan selve spisesituationen, mere bero på hygge, samvær og positiv kendskab til det - at spise. Det bliver ikke en ubehagelig oplevelse, men en hyggestund, hvor man kan forsøge sig frem med forskellige tiltag inden for smagning af maden.

En tredje måde, kunne være, at man spisetrænede med Kasper. Han kunne eks. spise med en pædagog for sig selv, inden de andre børn skulle spise. Så var der ikke så meget uro omkring ham, og han kunne måske bedre koncentere sig. Måske kunne man på længere sigt, bruge stop tegnet når han provokerer bræk reaktionen.

Problemstilling

I min problemstilling vil jeg belyse, hvordan man pædagogisk kan hjælpe Kasper:

1. til at spise, så han kan få en bedre livskvalitet.
2. hvad er formålet med spisetræningen?
3. hvordan kan vi hjælpe ham?

Mit formål er at finde nogle pædagogiske tiltag, hvorved vi kan støtte og udvikle Kasper i spisesituationen.

Mad leg

Kasper har et svært spiseproblem. Han vil helst kun have sutteflaske. Kan til nød lige spise 1/2 rugbrød med leverpostej eller en lille portion grød. Det tager rigtig lang tid at spise det, og der skal store overtalelsevner til for at han vil spise. Når han nærmer sig bord eller ser maden, får han ofte bræk fornemmelser. Han kan nogle gange slet ikke have maden i munden. Oftes må vi give op, og bare give ham sutteflasken. I perioder hvor Kasper har været syg, eller har haft en infektion, går spisningen helt i stå. Bræk fornemmelserne er der næsten hele tiden, og vi kan godt opgive at få fast føde i ham.
Kaspers kontaktperson og fysioterapeuten har lavet et mad projekt for Kasper. Det hedder " Grazer modellen" Projektet går ud på at lade Kasper røre, se, smage og gratte med maden. Det er på hans præmisser. Nogle dage blev det kun i 5 min og andre gange 25 min. Han smagte frivillig på nutella og honning. Han stak fingerne i havregryn og kastede rundt med det. Han kiggede på havre fras og smagte jordbær youghurt.
Det har gjort at Kasper kunne lære at acceptere berøringen af mad. Han har øget sin tolerance og tilvænning til madens konsistens, dog uden at der stilles krav til at han skulle spise det.
I en lang periode er det gået rigtig godt, men senest er det gået tilbage. Hvorfor ved vi ikke.

Big bang patterns

Big bang patterns, er et nyt simpelt spil, der kan styres via Touchskærm eller mus. Alle billederne i dette spil består at mere end 60 forskellige mønstre, der animeres. Mønstrene er flotte og vil tage sig godt ud på en storskærm. Glimrende til at træne årsag/virkning.

Kasper vil meget gerne spille Big bang patterns, på computeren. Så snart døren står åben ind til kontoret, prøver han at komme derind.
Når han spiller, står han ved bordet, i en speciel konstrueret "holder", der gør at han står stabilt. Han føler sig mere sikker ved at stå der, en ved bordet alene. Lige så snart spillet er igang, kan man tydeligt se at han følger bevægelserne på skærmen, og at han ved hvad han skal gøre i forhold til reglerne i spillet.
På skærmen kommer der flere forskellige billeder af f.eks. dyr. Et dyr kommer hoppende hen over skærmen, og forsvinder ud af billedet på den anden side. For at aktivere skærmen, og få flere dyr frem, skal han rører skærmen men begge hænder. Så snart dette er gjort, kommer der et nyt dyr. Han fanger det lige meddet samme.
Han kigger intens på skærmen, rører skærmen og billedet skifter.

Relationer

Det er gennem relationer, at barnet skaber konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om verdenen. På grund af relationer udvikler barnet sit private meningsunivers, sin identitet, sin evne socialt, og empati samt sine handlemønstre.

Kasper er utrolig god, til at skabe relationer til de voksne, men ikke til de andre børn. Han er lidt bange for de andre børn.
Hvis man sætter sig med ham, tager han dine hænder med det samme. Han kigger intens på dig, med sine stor brune øjne og forsøger at skabe kontakt til dig. Hvis kontakten er der, får du et lille forsigtig smil. Et smil både fra munden, men også fra øjnene. Så sidder man bare der og skaber en forbindelse, ved sang eller leg. Han vil bare have mere. Når man møder ham med motivation og annerkendelse, er der udvikling og begejstring.
Han sluger alt hvad jeg gør og siger - er lydhør, nærværende og medlevende. Jeg prøver at læse hans signaler, med positiv forventning til ham, ved at tale med ham om det jeg tror han ser, tænker og føler. Når smilet er der, tror jeg at jeg har skabt en relation. Jeg kan mærke på ham, at han er tilpas, og nyder samhørigheden.

Genkendelighed

Det er vigtiget for Kasper, at der i dagligdagen er genkendelighed. Pga. hjerneskaden skal er ikke så mange ændringer, eller uforudsete hændelser til før han mister overblikket. Derfor er det vigtigt at det ofte er de samme konkreter, det samme legetøj, og de samme sange der bliver sunget, osv. Kasper kan bliver urolig og pjevset, når han mister overblikket, og ikke kan overskue hvad et sker omkring ham. Fast personaler og folk der kender ham er også af fortrække, da det igen skaber struktur omkring ham i hverdagen.
Kasper har svært ved at forholde sig til, for meget larm og uro omkring sig. Det gør ham utryk og bange. Han har det bedst på skødet af en voksen, der kan passe på ham.

Latenstid

Pga. sin hjerneskade har Kasper latenstid. Det vil sige - den tid der går fra en bestemt påvirkning, til den rent faktisk viser sig.
Der er nødvendigt at tager hensyn til det og ikke tvinge tempoet op. Man skal været tålmodig, mens man venter på at Kasper, skal reagere på en besked eller handling. Man må ikke presse ham, eller lægge " ordene" i hans mund. Man skal accepterer at han har brug for tiden til at reagere.

Tværfaglig samarbejde

Alle kommuner skal have en tværfaglig gruppe til at sikre, at der ydes tidlig og sammenhængende støtte til børn og unge med særlige behov, og for at sikre at der er tilstrækkelig pædagogiske, psykologisk, lægelig og anden sagkundskab inddraget før der træffes beslutninger om en indsats over for børn og unge. ( § 49 )

Samarbejdspartnere kan være:
Forældre, PPR ( pædagogiske - psykologisk rådgivning), daginstitutioner, skoler, børnepsykologisk hospital, sagsbehandlerer, syghuse, taleinstutioner ( talepædagoger), Ålborgskolen ( hørekonsulent), synskonsulent og aflastning.

I vuggestuen, er der f.eks. ansat en fysioterapeut, en ergoterapeaut. De samarbejder alle omkring Kaspers udvikling, med forskellige tiltag, som hjælper ham . Man bruger f.eks Move, som er et mål for Kasper, for at han blive så selvhjulpen som mulig. Ved at hjælpe ham med øvelser af de basale ting som at rejse sig op og sætte sig ned. At kunne støtte sig ved vasken, og selv komme på toilet. Øvelserne gøres ved gentagelser. Om og om igen, til han selv kan. Man evaluere konstant, for at følge udviklingen, så man kan komme videre til nye mål.
Tanken er at Move som metode skal beherskes af alle voksne omkring Kasper, ikke mindst forældrene.
Man træner for at skabe selvstændighed og livsglæde for Kasper, så han har resurcer videre i livet til at klare sig selv i bestemte situationer.
Begge terapeuter hjælper til på stuerne under spisningen, så børnen også får et naturlig forhold til dem, hvor det hele ikke er træning og seriøs tiltag. Her skaber de relationer med
barnet undere et hyggeligt måltid.

Sang

På stuen bruger man sang i alle tænkelige situationer. Når man:

• skal skabe kontakt
• skabe udvikling gennem tegn
• ved skabelse af relationer
• ved pudslebordet
• hvis barnet er ked af det, eller utryk
• ved guiding i spisesituationerne
• ved musikterapeuten
• ved fys. og ergo terapeuten
• ved øvelser og indlæring
• ved kontakt og kommunikation.

Kasper er ikke ret langt udviklingsmæssig, så gennem sang skaber man kontakt, lige som man gør ved det lille barne i det Gryende Selv. Det er helt nede på det plan hvor det spæde barne føler tryghed ved sang og samhørighed. Hvis barnet føler oplevelser som vækker følelsen af kaos, angst panik, fortvivlelse og ensomhed trues Selvet`s overlevelse. Derved danner barnet det falske Selv. Ved sang kan man skabe bedre balance for barnet, så der trives.

Brug af Konkreter

Brugen af konkreter i dagligdagen, hjælper Kasper til bedre at kunne forstå og huske forskellige ting. Genkendelighed er en stor hjælp, til at kunne rumme alle de indtryk han får igennem dagen.
Når Kasper skal på toilettet, viser man ham tegnet for "at tisse", samtidig med at man siger, at nu skal han ud at tisse. Man guider ham hen til hans tavle, hvor der er et lille Wc i lego, som er konkreten for " at tisse". Han smiler, og følger med ud på Wc`et.

Når vi skal have morgnesang, viser vi tegnet for " morgensang" mens vi siger det. Samtidig har vi en klokkerangle som konkret for morgnesangen. Når Kasper ser ranglen, giver han udtryk for at forstå hvad han skal.
Til hver sang er der en konkret, som barnet vælger sangen ud fra. Hvis han vælger en trold, er det fordi han gerne vil synge " Oppe i Norge, der boede 3 trolde", og ved valg af giraffen er det sangen " Giraffen Gumle".

Konkreter

Samtidig med at man bruger tegn til tale som kommuniktion, bruger man også konkreter.
Konkreter er symboler i form at ting, der kan bruges til for eksempel at kommunikere ønsket om en bestemt handling/situation.
Konkreter bruges ofte i en dag- eller ugetavle, så barnet kan få overblik over, hvad der skal ske i løbet af dagen eller ugen. Men nogle børn kan også selv anvende konkreterne aktivt således, at de kan giveudtryk for et ønske.
Der kan være fordele og ulemper ved konkreter. Konkreter er et let og hurtigt kommunikationsredskab, men de ikke er så abstrakte og nuancerede som f.eks. fotografi og pictogrammer.

Kommunikation med Tegn til tale

Når man skal kommunikere med Kasper, skaber man først øjenkontakt. Derefter fortæller man hvad man vil, med tegn til tale.

F. eks. hvis han skal spise, viser man tegnet for "at spise", samtidig med at man siger, at man skal spise. Man viser med en føjende hånd over til bordet. Man smiler og siger kom, mens man byder sine hænder til at han skal tage fat, for så at hjælpe ham over til bordet.

Når han skal til fysioterapeut, viser man ham tegnet for " fys", samtidig med at man siger, at han skal til fysioterapeut. Man byder sine hænder, så han kan tage fat i dem, hvis han vil med.

Tegn til tale

Tegn til tale handler om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er velkendte og forståes også internationalt af de fleste. Men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Tegn til tale adskiller sig fra kropssproget ved primært at være centreret omkring hænderne.

Tegn til tale kan være et hjælpemiddel for mange mennesker uden talesprog eller med et svært forståelige talesprog, med det kræver, at der bliver skabt et miljø for det, der indebærer, at der ikke kun er personer uden talesprog, der bruger det

Tegn til tale bruges til børn, som har svært ved at udvikle det verbale sprog. Når man siger et ord, understøtter man det visuelt med tegn. Herved får barnet to sproglige signaler på samme tid, og kan vælge det, det kan magte i den enkelte situation.

Tiltag

Hvilke tiltag er der, for at hjælpe Kasper?

• Tegn til tale
• konkreter
• Move
• sang
• spisetræning
• genkendelighed
• Big bang Patteren
• ro og struktur
• acceptering af latenstid
• tværfaglig samarbejde
• kommunikation
• relationer

Analyse

Analyse:
Hvor: I en vuggestue
Hvem: Kaspers forældre, kontaktpersoner samt fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikterapeuter.
Hvad: Stilmulering af Kaspers socialer, motoriske og sprogligeudvikling, samt udbedring at spiseforstyrelsen.

Praksisfortælling

Kasper er en lille dreng på 3 år. Han er født efter en forholdsvis ukompliceret graviditet og fødsel. MR- skanning har vist tegn på hjerneskade. Han ligger udviklingsmæssig på 9 -12 mdr.
Han har svært spiserproblem. Der har været stort fokus på dette, og der er sat flere tiltag i gang for at hjælpe ham. I tiden er der dog svært tilbagefald, og der er overvejelser om Kasper skal have sonde.
Han er fuld plejekrævende. I hverdagen arbejdes der med at gøre ham så selvhjulpen som muligt. Skal have hjælp til daglige aktiviteter. Har det bedst med rolig, struktureret, forudsigelig og genkendelig haverdag.
Er begyndt at tage små initiativer til leg, dvs. kan beskæftige sig med det legetøj, der bliver præsenteret for ham. Leger ved spejlet, hvor han rækker tungen ud, laver kysse lyde og bevist ser fræk ud i øjnene.

Kasper bruger mange lyde, når han vil fortælle noget. Hvis der er noget han rigtig gerne vil, svare han med lyd der kan forståes som ja - hvis nej rækker han armene afværgende frem og laver færdig tegner. Der bruges enkelte konkreter især til toilet, pause, fys., drikke, musik og svømning.
Kasper er meget glad for sin gangvogn, hvor han kan bevæge sig fint rundt i vuggestuen og ude på gangen. Han kommer på besøg på andre stuer, hvis døren er åben.

Kasper har generelt svært ved at tillade sig selv at få tilfredstillet sine basale behov. F.eks. at modtage trøst, mad m.m.

Kasper kender sit navn - reagerer når han bliver tiltalt. Kan give udtryk for sult, træthed og humørsvingninger.

Den motoriske udvikling stimuleres daglig gennem leg, gangtræning og øvelser ved fys. og ergo terapeuter.